Hvad er LED-lys?
LED står på engelsk for light-emitting diode og er en lysdiode, IR-diode eller UV-diode, som sammen med en transducer omsætter elektrisk energi til et smalt bølgelængdeinterval i infrarødt, synligt eller nær-ultraviolet lys.
Selve lysdiode-chippen i et lysdiodehus er ca. 0,5*0,5 mm, men kan være større eller mindre. Lysdiode-chippen producerer det synlige lys, når en strøm passerer, og kan lyse i alle regnbuens farver. De ses efterhånden flere steder af flere årsager, hvor man tidligere brugte små glødelamper, a) fordi lysdiodens energiforbrug er mindre end for en tilsvarende glødelampe, der afgiver samme mængde lysenergi, og b) fordi lysdioden er mekanisk robust, hvilket betyder, at den kan tåle rystelser, uanset om den er tændt eller slukket, hvorimod en tændt glødelampe kan ikke tåle så mange rystelser.
Lysmængden fra en lysdiode er ikke høj og ligger mellem 0,1 og 250 lumen. En enkelt lysdiode-chip kan således afgive lige så meget lys, som en 25W glødepære (250 lumen). Et standard 36 W lysstofrør afgiver til sammenligning 3.350 lumen. Lysmængden målt i forhold til den forbrugte energi er forbedret meget de seneste år. I 2006 kunne man lave dioder med 50 lm/W, og i 2007 blev dioder med 100 lm/W lanceret. Dette skal sammenlignes med glødepærens 10 lm/W og lysstofrørets 93 lm/W.
Levetiden for en lysdiodelampe er ikke nødvendigvis lang. Kun hvis lysdiodelampens lysdiode-chips og strømforsyningskomponenter køles nok og konstrueres til at holde, kan en lysdiodelampe holde længe. F.eks. vil en test vise, at en lysdiodelampe vil have en middellevetid på under 1500 timer ved en varmepåvirkning på 120 °C , hvorimod den vil være ca. 60.000 timer ved en varmepåvirkning på 60 °C. Derfor er det vigtigt, at lysdiodelamper ikke pakkes for meget ind eller på anden måde varmeisoleres. Modsat en glødelampe kan en korrekt kølet lysdiode lyse konstant i årevis uden at "brænde ud". Et af benene på lysdioden fungerer som en lille køleplade.
Før et produkt kan markedsføres i EU, skal det have CE-mærket. Før et produkt kan CE-mærkes, skal det opfylde ECO-design-direktivet. En LED-pære skal f.eks. yde hele 806 lumen, før den kan markedsføres som en 60W glødepære-erstatning – på trods af en typisk 60W glødepære kun yder 700-750 lumen. En LED-pære lyser gradvist mindre henover sin levetid, hvorimod en glødepære blot stopper med at lyse. Derfor skal en LED-pære have et større lumen-output end en glødepære, da den vil kunne erstatte lyset i hele dens levetid og ikke blot i starten.
Opdagelse
I 1934 opdagede G. Destriau en lysdiode-effekt med Zinksulfid (ZnS). Først i 1962 kunne man lave fuldt menneskeskabte lysdioder. I 1970 kom nye LED farver til, man havde nu en grøn farve og en rød farve, og dermed kunne man også skabe gult LED-lys. Forskerne var klar over, at det var nødvendigt at fokusere på den blå farve, da man med den og de øvrige farver kunne frembringe et hvidt LED-lys. Lysstyrken var på tidspunktet stadig svagt, og først i 1980erne kunne man frembringe et LED-lys, der var kraftigt nok til at kunne bruges udendørs i sollys.
Anvendelse
Historisk startede lysdioder med at blive anvendt i lommeregnere, digitale armbåndsure, måleinstrumenter og som statusvisning i radioapparater, TV og forstærkere.
I løbet af 1990'erne kom de røde og grønne effektive lysdiodeudgaver, hvilket gjorde, at de kunne anvendes som cykelbaglygter. Senere kom højeffektive i blå lysdiodeudgaver, som muliggjorde, at en lille klat fluorescerende stof placeret oven på den blå lysdiodechip omdannede noget af det blå lys til gult. Det blev fra omkring 2003 markedsført som en hvid lysdiode, da menneskets øjne opfatter en blanding af gult og blåt lys som hvidt. Disse anvendes bl.a. som cykelforlygter.
Lysdioder anvendes herudover primært som bilbaglygter (rød), udrykningsblink (blå), lyssignaler (ved vejkryds (rød, gul og grøn) og fodgængerfelter (rød og grøn). Men der forskes for at lave højeffekts ultraviolette lysdioder med henblik på belysning overalt – til belysning af gader og i boliger.
Fra ca. 2009 gjorde lysdioderne deres indtog i LCD-skærmes bagbelysning. Grundet lysdiodernes høje virkningsgrad spares 10-40% af energiforbruget.
EU Lovgivning og udfasning
EU har vedtaget en lov om udfasning af den traditionelle glødepære over en årrække frem til 2016. I 2011 blev 60W glødepæren udfaset og pr. 1. september 2012 bliver både matte og klare glødepærer over 15W udfaset. Udfasningen betyder, at der ikke må produceres eller importeres glødepærer i EU efter 1. september 2012.
Selve lysdiode-chippen i et lysdiodehus er ca. 0,5*0,5 mm, men kan være større eller mindre. Lysdiode-chippen producerer det synlige lys, når en strøm passerer, og kan lyse i alle regnbuens farver. De ses efterhånden flere steder af flere årsager, hvor man tidligere brugte små glødelamper, a) fordi lysdiodens energiforbrug er mindre end for en tilsvarende glødelampe, der afgiver samme mængde lysenergi, og b) fordi lysdioden er mekanisk robust, hvilket betyder, at den kan tåle rystelser, uanset om den er tændt eller slukket, hvorimod en tændt glødelampe kan ikke tåle så mange rystelser.
Lysmængden fra en lysdiode er ikke høj og ligger mellem 0,1 og 250 lumen. En enkelt lysdiode-chip kan således afgive lige så meget lys, som en 25W glødepære (250 lumen). Et standard 36 W lysstofrør afgiver til sammenligning 3.350 lumen. Lysmængden målt i forhold til den forbrugte energi er forbedret meget de seneste år. I 2006 kunne man lave dioder med 50 lm/W, og i 2007 blev dioder med 100 lm/W lanceret. Dette skal sammenlignes med glødepærens 10 lm/W og lysstofrørets 93 lm/W.
Levetiden for en lysdiodelampe er ikke nødvendigvis lang. Kun hvis lysdiodelampens lysdiode-chips og strømforsyningskomponenter køles nok og konstrueres til at holde, kan en lysdiodelampe holde længe. F.eks. vil en test vise, at en lysdiodelampe vil have en middellevetid på under 1500 timer ved en varmepåvirkning på 120 °C , hvorimod den vil være ca. 60.000 timer ved en varmepåvirkning på 60 °C. Derfor er det vigtigt, at lysdiodelamper ikke pakkes for meget ind eller på anden måde varmeisoleres. Modsat en glødelampe kan en korrekt kølet lysdiode lyse konstant i årevis uden at "brænde ud". Et af benene på lysdioden fungerer som en lille køleplade.
Før et produkt kan markedsføres i EU, skal det have CE-mærket. Før et produkt kan CE-mærkes, skal det opfylde ECO-design-direktivet. En LED-pære skal f.eks. yde hele 806 lumen, før den kan markedsføres som en 60W glødepære-erstatning – på trods af en typisk 60W glødepære kun yder 700-750 lumen. En LED-pære lyser gradvist mindre henover sin levetid, hvorimod en glødepære blot stopper med at lyse. Derfor skal en LED-pære have et større lumen-output end en glødepære, da den vil kunne erstatte lyset i hele dens levetid og ikke blot i starten.
Opdagelse
I 1934 opdagede G. Destriau en lysdiode-effekt med Zinksulfid (ZnS). Først i 1962 kunne man lave fuldt menneskeskabte lysdioder. I 1970 kom nye LED farver til, man havde nu en grøn farve og en rød farve, og dermed kunne man også skabe gult LED-lys. Forskerne var klar over, at det var nødvendigt at fokusere på den blå farve, da man med den og de øvrige farver kunne frembringe et hvidt LED-lys. Lysstyrken var på tidspunktet stadig svagt, og først i 1980erne kunne man frembringe et LED-lys, der var kraftigt nok til at kunne bruges udendørs i sollys.
Anvendelse
Historisk startede lysdioder med at blive anvendt i lommeregnere, digitale armbåndsure, måleinstrumenter og som statusvisning i radioapparater, TV og forstærkere.
I løbet af 1990'erne kom de røde og grønne effektive lysdiodeudgaver, hvilket gjorde, at de kunne anvendes som cykelbaglygter. Senere kom højeffektive i blå lysdiodeudgaver, som muliggjorde, at en lille klat fluorescerende stof placeret oven på den blå lysdiodechip omdannede noget af det blå lys til gult. Det blev fra omkring 2003 markedsført som en hvid lysdiode, da menneskets øjne opfatter en blanding af gult og blåt lys som hvidt. Disse anvendes bl.a. som cykelforlygter.
Lysdioder anvendes herudover primært som bilbaglygter (rød), udrykningsblink (blå), lyssignaler (ved vejkryds (rød, gul og grøn) og fodgængerfelter (rød og grøn). Men der forskes for at lave højeffekts ultraviolette lysdioder med henblik på belysning overalt – til belysning af gader og i boliger.
Fra ca. 2009 gjorde lysdioderne deres indtog i LCD-skærmes bagbelysning. Grundet lysdiodernes høje virkningsgrad spares 10-40% af energiforbruget.
EU Lovgivning og udfasning
EU har vedtaget en lov om udfasning af den traditionelle glødepære over en årrække frem til 2016. I 2011 blev 60W glødepæren udfaset og pr. 1. september 2012 bliver både matte og klare glødepærer over 15W udfaset. Udfasningen betyder, at der ikke må produceres eller importeres glødepærer i EU efter 1. september 2012.
